Økonomi og finansiering, Blok 1

Finansiering af ejendommen Blok 1

Bestyrelsen lægger vægt på at have en optimal og mindst muligt risikobehæftet lånefinansiering i ejendommen.

Bestyrelsens holdning til en forsigtig tilgang til belåningen i ejendommen blev bekræftet på generalforsamlingen i 2021. Det skete i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om en foreslået låneomlægning fra det oprindelige fastforrentede 1,0% lån i Jyske Realkredit.

På generalforsamling besluttede andelshaverne sig til at overgå til den offentlige vurdering (fra vurdering af ejendomsværdien baseret på byggesummen). Samtidig tog generalforsamlingen også klart afstand fra at starte på valuarvurdering af ejendomsværdien.

Ved den vedtagne låneomlægning pr. 1. oktober 2021 omlagde vi det oprindelige 1,0% fastforrentede realkreditlån i Jyske Realkredit til et nyt fastforrentet lån i samme realkreditinstitution.

Realkreditlånet i Jyske Realkredit pr. 1. oktober 2021 på 1,0% (uændret rente) var på kr. 17.265.000, og blev delt i 2 dele:

  1. 50% af lånet i et fastforrentet realkreditlån på 1,0% med renter og afvikling over 30 år.
  2. 50% af lånet i et fastforrentet realkreditlån på 1,0% med afvikling over 30 år, men uden rentebetaling de første 10 år af låneperioden. Det særlige ved dette lån er, at 10-årsperioden uden rentebetaling teknisk set bliver fordelt over de første 20 år af låneperioden.

Lånesammensætning betyder, at huslejen for en andelslejlighed i Blok 1 kunne sættes ned med ca. 17% pr. måned, og, at huslejen forbliver uændret og kendt frem til og med 30. september 2041, med mindre vi på en generalforsamling engang i fremtiden beslutter en ny låneomlægning.

Den 15. april 2024 trådte Loven L. 111 om værdiansættelse af andelsboliger i kraft.

Loven blev vedtaget for at hjælpe andelsboligforeninger, der har brugt ejendomsvurderingen fra 2012, (den seneste offentlige ejendomsvurdering af andelsboliger i Danmark), som udgangspunkt for at fastlægge den årligt bestemte ejendomsværdi. Med vedtagelsen anerkendte Folketinget, at den gældende metode er/var ude af trit med udviklingen, og at det var nødvendigt at introducere en midlertidig metode, indtil en ny offentlig ejendomsvurdering ser dagens lys.

Loven gælder for de andelsboligforeninger, der har anvendt den oprindelige opførelsesværdi eller den offentlige ejendomsværdi fra 2012, og ikke for andelsboligforeninger, der er overgået til valuarvurdering.

På den ekstraordinære generalforsamling den 28. oktober 2024 beslutte vi at benytte muligheden for at regulere ejendomsværdien med skattevæsnets metode for regulering af ejendomsværdien. Hvert år i oktober oplyser SKAT med hvilken pct. vi kan op- eller nedskrive ejendomsværdien.

Mere om Blok 1

Økonomi og regnskaber de seneste år

Vedtægter for Blok 1

Andelsboligforeningen Krohaven Blok 1
Krohaven 2-36, 4140 Borup

CVR-nr.: 28047983
E-mail: krohaven0236@gmail.com

Blok 1 kontaktperson: Jan Bergh
E-mail: jan.bergh@gmail.com

Mobiltelefon: 2010 5012

Administrator Blok 1: Hanne Ernov
Dalstrøget 76, 4140 Borup